Særlig godkendt kørelærer

Oveni kørelæreruddannelsen har jeg endvidere uddannet mig til særligt godkendt kørelærer.

En særlig godkendt kørelærer er en kørelærer, der må undervise kørelæreraspiranter. Altså bistå andre kørelærere under deres uddannelse. For at blive særligt godkendt kørelærer har jeg gennemført et kursus, som er godkendt af Færdselsstyrelsen.

Kurset indeholder følgende elementer:

  • Kørelæreruddannelsens mål, opbygning og krav til uddannelsen, herunder undervisningsplan for kørelæreruddannelsen, systematikken og definitioner heri.
  • Prøvekrav, herunder forprøve og afsluttende prøve, bedømmelsen heraf.
  • Undervisningslære, herunder planlægning og tilrettelæggelse af undervisning og gennemførelse af undervisning, med særlig fokus på de forhold, der gør sig gældende for kørelærererhvervet.
  • Undervisningsfærdighed, evaluering og overvågning, med særlig vægt på den pædagogiske del af undervisningen.
  • Køreteknik.
  • Regelgrundlaget for køreuddannelsen.
  • Risikoforståelse, trafikkultur, færdselspsykologi og –sociologi, som angivet i undervisningsplanerne.
  • Supplerende viden i de forskellige kørekorts kategorier samt færdselsregler.
  • Arbejdsmiljø.